fredag den 19. december 2008

Glædelig jul og godt nytår

I styregruppen vil vi ønske alle, både de med lang ferie og de med lidt mindre ferie, en rigtig glædelig jul og godt nytår!

Der er nu pause 3 uger for de 23 ting, hvoraf den sidste er officiel opsamlingsuge. Her har du mulighed for at nå de ting, du evt. ikke har nået. Hvis du er færdig med ting 1-7, kan du selvfølgelig bruge tiden på at slappe velfortjent af. Men hvis du vil, kan du også bruge tiden til at tilpasse din iGoogle, kigge lidt på din blog, om der er nogle indlæg, du vil udbygge, eller måske bare skifte layout eller eksperimentere med indstillinger. I indlægget her, kan du fx. se, hvordan du indstiller tiden korrekt, får mail når nogen skriver en kommentar, eller slår ordbekræftelsen fra, så folk ikke behøver indtaste et kontrolord, for at skrive en kommentar. Du kan også bruge tiden på at kigge lidt hos nogle af de andre deltagere, måske udenfor din gruppe, hvis du ikke har nået det før. Måske kan du få nogle gode tips eller lidt inspiration - eller bare se nogle søde eller flotte billeder. :)

Vi har også opdateret tidsplanen, hvis du er nysgerrig efter at se, hvad der er i vente de næste mange måneder. Tidsplanen finder du her.

Mange julehilsner
Alice, Sanne, Kirsten og Elisabeth

mandag den 15. december 2008

Ting 7: Google Talk

Chat - ikke kun pjat

I denne uge skal vi lege med chat-programmer.Der findes et hav af forskellige chat-programmer fx. aim, Yahoo og ICQ. Chat har været populært længe, men mest i bestemte grupper (teenagere, computerspilsentuasiaster, osv.). I biblioteksregi bruges det fx. i Spørg Olivia eller Biblioteksvagten, kontaktcentret for Borger.dk bruger det til at yde support til brugerne, men også store firmaer er begyndt at bruge chat som en uformel måde at kommunikere med kunder på.

Vi vil vise dig Google Talk, som du også har adgang til gennem din Google konto.

Ting 7: GoogleTalk

Direkte link til GoogleTalk
Vejledning til GoogleTalk

Opgaver
- Log på din google-konto og gå ind på Google Talk og chat med nogen fra din gruppe eller en af eksperterne.

- Prøv at ændre dit profilbillede (måske til en frø eller en prinsesse...)




Ekstraopgave: Messenger
Direkte link til MSN Web Messenger
Vejledning til MSN Web Messenger

Du kender måske MSN Messenger eller Windows Messenger. Det er to af de mest almindelige og mest benyttede chat-programmer. De er mere eller mindre ens på overfladen, men med Windows Messenger som den skrabede udgave der kun tilbyder chat, og MSN Messenger (eller Windows Live Messenger som den nyeste hedder) som den store blinkende udgave med masser af funktionaliteter.

MSN Messenger er et program man downloader gratis, men det er ikke alle arbejdspladser der, af forskellige grunde, giver mulighed for dette. Men har du brug for Messenger, er der stadig en mulighed. Samtidigt får du en forsmag på, hvordan det er at bruge den "rigtige" Messenger.Det smarte er, at du også her kan bruge din google-konto, så du behøver ikke huske på endnu en kode, men du skal dog "tilmelde" dig først.

Samtidigt kan du bruge den samme konto til at logge på både Live Messenger og Windows Messenger, og dine kontakter vil blive husket her også.

Opgaver
- Opret dig som bruger af MSN Web Messenger.
- Inviter et par stykker fra din gruppe til din MSN.
- Prøv at chatte

onsdag den 10. december 2008

Tips til Ting 6: Google Docs

Opgaver og vejledninger finder du nedenfor.

Vi har fået megen respons på Google Docs, og heldigvis har det meste været positivt, at man synes det er nemt, smart og brugbart. Dejligt at se, at I er så godt med og er så flinke til at hjælpe hinanden.

Som en vaks kollega sagde: "Så behøver man jo faktisk ikke at have Office-pakken på sin computer". Og det er jo 1 af grundene til, at det kan være smart at bruge Google Docs, at man kan bruge det, ikke kun fra en hvilken som helst computer her i huset, men også fx. på en af de bærbare, hvor der ikke er tekstbehandling, hvis man låner den til en møde/kursus o.lign. I Roskilde bruger de næsten udelukkende Google Docs til at tage referater, som jo så ligger tilgængeligt for alle deltagere, så snart de er offentliggjort eller så snart de pågældende deltagere har fået adgang til evt. at redigere. Og der skal ikke sendes vedhæftede filer rundt, som man måske ikke lige får gemt eller skrevet ud.

Fordelen er jo ydermere, at man ikke er afhængig af drev, disketter eller usb-nøgler, men så snart man er på nettet, funker det, uanset hvor i verden man befinder sig, eller hvilken computer man sidder ved. Og hver enkelt læser kan tildele dokumenter etiketter, som han vil eller arkivere i egne mapper, så man ikke skal lede rundt i et eller andet hieraki på et fælles drev.

Og selve princippet for hvordan det fungerer, hvordan man skriver og redigerer, er jo det samme som de fleste andre tekstbehandlingsprogrammer, så hvis man kan dem til husbehov, så skulle den del være nogenlunde uproblematisk.

Det der er anderledes er så, at når man skriver et dokument, skal man beslutte, hvor offentligt det skal være. Er det kun et begrænset antal personer, der skal kunne læse og redigere i det, skal det være helt offentligt, så alle i princippet kan læse det (kræver vel at mærke at man har linket), eller er det noget, man kun skriver for sin egen skyld og kun selv har brug for adgang til.

Husk, I skal ikke uploade eller videresende eller sende retur de dokumenter, I redigerer i for andre. Så snart I har ændret noget og trykker Gem, så er ændringerne gemt på nettet og ligger så alle øvrige adgangshavere kan se det.

mandag den 8. december 2008

Ting 6: Google docs

Har du prøvet at tage et dokument med dig på en diskette eller et USB stik fra den ene arbejdsplads til den anden?Eller har du skrevet et oplæg, sendt det videre til en eller flere kolleger, fået kommentarer retur i mails sammen med dit oprindelige dokument? Og lige pludselig var der ikke helt styr på, hvilken version der var den nyeste, om du havde fået alle rettelser med, hvem rettelserne kom fra eller om alle havde den nyeste version?

Men man kan også gøre noget helt andet! I denne uge skal vi oprette dokumenter på nettet og dele dem med andre.Det gør det nemmere for flere at arbejde med det samme dokument. Desuden bliver man selv i stand til at arbejde på det samme dokument fra flere arbejdspladser.


Ting 6: Google Docs
Direkte link til Google Docs
Vejledning til Google Docs

Google Docs har du adgang til via din Google konto, som du allerede har brugt masser af gange. Google Docs er et værktøj til dokumenter, regneark og præsentationer. Regneark i Google Docs er ugens Ekstrating, hvis du skulle have lyst til at lære lidt mere om det.

Da Google Docs er webbaseret, kan man få adgang til sine dokumenter fra enhver PC, der har adgang til internettet. Og da der er onlinelager og dokumenterne gemmes automatisk, behøver man ikke tænkte på harddisk problemer.

De dokumenter du opretter i Google Docs, kan du oprette som private dokumenter. Eller du kan vælge at dele dokumenterne med hele verden eller bare med et par nøje udvalgte venner eller kolleger.

Flere kan endda foretage ændringer samtidig i samme dokument.Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner og se, hvem der har lavet ændringer i dokumentet .

Google gemmer og navngiver selv. Hvis du ikke er tilfreds med navngivningen, klikker du bare på navnet for at omdøbe. Når man forlader dokumentet, gemmes der automatisk.

Vores vejledninger til 23ting er alle lavet med Google docs.

Opgaver:

  • Opret en konto på Google Docs. Hvis der er engelsk dialog: Klik på Settings øverst til højre for at vælge Dansk. Ret også tidszonen, så er det nemmere at overskue tidspunkt for bl.a. rettelser.
  • Lav et dokument og skriv nogle kloge ord. Hvis fantasien svigter, så lav en arbejdsbeskrivelse, som du senere deler med samarbejdende kolleger.
  • Forsøg dig med fed skrift, opstilling med punkttegn osv.
  • Del dokumentet med et par af dine kolleger og få dem til at skrive i det
  • Forsæt selv med dokumentet fra Rediger-fanebladet. Skriv et par tilføjelser, lav evt. om på skriftstørrelser og farver.
  • Lav stavekontrol ved at klikke på det grønne ABC-flueben
  • Se rettelser og tilføjelser i dokumentet fra fanebladet "Revisioner"
  • Tilføj en oversigt over dine Google dokumenter til din iGoogle. Gå ind under Tilføj indhold og søg på "dokumenter", vælg den der hedder Google Dokumenter og føj den til din iGoogle.

Tips:

  • Et dokument der er oprettet i Google Docs kan eksporteres til bl.a. Word (se under menupunktet Filer).
  • Et dokument der f.eks. er oprettet i Word kan oploades til Google Docs (se menupunktet Opload fra dokumentoversigten - Dokumenter Startside)


    • Ekstra: Google Spredsheets - Regneark i Google Docs
      Direkte link til Regneark i Google Docs
      Vejledning til Google Regneark

      Det kræver ikke oprettelse af separat konto at kunne arbejde med regneark i Google. Når du er i Google Docs og klikker på "Ny" fra menulinjen, vælger du, om du vil oprette et dokument eller et regneark.

      Opgave:

      • Opret et regneark. Se vejledningen for en trin-for-trin gennemgang.

    fredag den 5. december 2008

    Tips til Ting 5: Overskrift.dk

    Flere har haft problemer med Overskrift.dk - den vigtigste erfaring man skal gøre med Overskrift.dk er at se eksempler på, hvad man kan finde via hjemmesiden - oversigter over danske blogs og muligheden for at abonnere på nyhederne.

    De skarpsindige har spurgt, hvorfor vi ikke har introduceret Googles blogsøgning, og jeg personligt må erkende, at jeg ikke vidste, at den eksisterede. Gennem din iGoogle kan du oppe i menuen til venstre se menupunktet "Blogs", hvor du kan gå ind og søge både internationalt og efter blogs på dansk.

    Forskellen mellem Overskrift.dk og Googles blogsøgning er, at på Overskrift.dk kan du oprette en profil og lave op til 3 søgeord, som så automatisk holder øje med blog indlæg om det valgte emne, og du kan vælge at få tilsendt de nyeste indlæg direkte til din mail.

    Til gengæld kan man så gennem Googles blogsøgning også vælge at søge globalt.

    Idéen med opgaverne i Overskrift.dk er, at du ved, at den eksisterer - hvis nogle lånere spørger efter et sådant værktøj.

    mandag den 1. december 2008

    Opsamlingsuge

    Alle er kommet flot igennem de 2 første ting, Gmail og bloggen. Det er rigtig dejligt at se.

    I denne uge er det opsamlingsuge, hvor du har mulighed for at nå de ting, du evt. ikke har nået indtil nu. Så fortvivl ikke, hvis du er en uge eller 2 bagud.

    Men prøv at nå det i løbet af denne uge, og husk endelig puljen, hvis du får brug for det. Næste uge er der nemlig endnu en opgave, og den kan kræve lidt mere tid, så når vi når dertil, skal vi helst allesammen have klaret både ting 3-5 forinden, nemlig: iGoogle og Google Læser + Overskrift.dk.

    Husk endelig at bruge hinanden og spørg så meget, I overhovedet kan og vil. Tage gerne et kig på bloglisten her på siden, hvor I kan se, hvem der har opdateret sin blog for nylig. Så er der måske en dér, du kan se har klaret opgaverne, som kan give dig en hånd, hvis det ikke funker helt med at prøve sig frem.

    Og husk at skrive om ugens opgaver i din blog, og kig gerne på de andres blogs og efterlad en kommentar, så vi kan få lidt udveksling af meninger og erfaringer.

    God fornøjelse. :)