mandag den 23. februar 2009

Ting 14: Youtube og Ting 15: Bibstream

Ting 14: Youtube
Direkte link
Vejledning

En god video kan live gevaldigt op på en blog, og det er faktisk virkelig nemt at lave.Youtube er den absolut førende videoside på nettet med millionvis af videoer lige fra hjemmevideoer til kortfilm. Man kan næsten sige, at hvis det findes, så findes det her.

Opgave:

  • Find en god/sjov/mærkelig video på Youtube og sæt den på din blog.




Ting 15: Bibstream
Direkte link til Bibstream

Optag, upload og del – det er filosofien bag BibStream, Danmarks svar på YouTube.

Bibliotekernes nye filmkanal, BibStream, skal samle danskernes egne kort-, dokumentar- og lokalhistoriske film, så de fremover kan findes ét sted. BibStream gik på nettet den 8. januar og indeholder allerede nu over 150 kort-, dokumentar- og lokalhistoriske film, som er produceret af landets filmværksteder, medieskoler, lokalarkiver og videoamatører, og flere er på vej.

BibStream er et udviklingsprojekt etableret i samarbejde mellem bibliotekerne i København, Randers, Viborg, Herning og Århus, med støtte fra Biblioteksstyrelsen. BibStream samarbejder bl.a. med DK4, Den Europæiske Filmhøjskole, Animation Workshop i Viborg, Århus Filmværksted, Odense Filmværksted samt musik- og filmbranchen m.fl.

For at kunne afspille videoerne i
BibStream.dk kan det være nødvendigt at hente et plugin, Silverlight. Nå du første gang går på BibStream, vil du tydeligt kunne se om Silverlight mangler.


BibStream er opdelt i fire kategorier:

Kort og Dok:
BIBSTREAM ønsker at styrke danske filmtalenter. Et af vores mål er at blive eksponenter for nye instruktører og producenter fra græsrodslaget i dansk film. Derfor kan du bl.a. uploade din film i 16:9 format, give den relevante tags og links og komme i dialog med andre nye filmskabere.

Videoklip:
BIBSTREAM er også rettet mod alle, som har en sjov, anderledes eller interessant hobbyvideo liggende, - eller har planer om at lave en fra næste ferie, rejse eller begivenhed. Hvis det er tilfældet så upload din film på BIBSTREAM under ”Videoklip”.

Lokalhistorie:
Den danske filmskat er ikke kun Lars Von Trier og Ole Bornedal. Rundt om på landets biblioteker og de mange lokalhistoriske foreninger, ligger en masse historiske film, som blot venter på at blive opdaget af mange flere. Derfor vil BIBSTREAM arbejde på, at de film kan ses på BIBSTREAM.


Biblioteksinfo:

BIBSTREAM vil gerne vise, hvad der bl.a. sker på bibliotekerne i Danmark. Under fanebladet ”Biblioteksinfo” kan du bl.a. se informationsfilm, reportager, forfatterinterviews m.m. og indslag om temadage, møder, konferencer og andet biblioteksfagligt, som måske interesserer dig.

Opgaver
  • Gå på opdagelse i de forskellige kategorier og find et par spændende film.
  • Læg en video fra BibStream ind i din blog ved hjælp af linket i feltet "Indsæt på webside". Fremgangsmåden er dem samme, som du benyttede under YouTube. Vejledning.

mandag den 16. februar 2009

Ting 13: LibraryThing

Direkte link til LibraryThing
Vejledning til LibraryThing

LibraryThing må være et hit for biblioteksansatte, der elsker bøger! I LibraryThing kan du flytte din bogreol ud på internettet. Du opretter et netkatalog over de bøger du har, bøger du har lyst til at læse eller måske over bøger du hader. Ud over at man kan lave en liste over sin egen bogsamling, kan man tilføje emneord (tags/etiketter), diskutere bøger med andre og få ideer til andet, man kan læse. Og man kan se, hvad andre læser. Så det vigtigste er måske, at LibraryThing helt automatisk sætter dig i forbindelse med andre, som har de samme bøger som dig eller den samme smag som dig.

På LibraryThing kan du indsætte op til 200 bøger gratis, men du kan mod en beskeden betaling indsætte alle de bøger du har lyst til. Idéen er, at man - når man registrerer og tagger sine bøger - bliver en del af et fællesskab omkring emner, genrer, titler eller forfattere. Hvis man tagger mange titler med “krimi”, vil andre, der læser mange krimier kigge forbi og se, om man anbefaler noget, de ikke selv har læst. Så som alle andre ting i 23ting danner dette site også grundlag for sociale netværk, hvor du kan se bogreoler fra andre som har samme smag som en selv og dermed få yderligere inspiration til læsning. Denne funktionalitet må være oplagt i bibliotekssammenhænge, hvor lånerne kan inspirere hinanden til videre læsning. Men også for bibliotekarer i udlånsarbejdet er det brugbart overfor lånere som gerne vil have noget der minder om...Har du brug for at vide lidt mere, før du kaster dig ud i det? Så kan du få en lille rundtur her.

Opgaver:

  • Opret en konto på LibraryThing
  • Tilføj min. 5 bøger
  • Du skal tagge bøgerne med emneord, der beskriver indholdet
  • Skriv evt. en anmeldelse
  • Skift omslag på en af bøgerne i dit bibliotek
  • Find nogen, der har læst de samme bøger som dig
  • Lav en LibraryThing widget og sæt den på din blog