mandag den 19. januar 2009

Ting 10: Podcast & ting 11: Netlydbog

Ting 10: abonner på en podcast, f.eks. fra DR
Vejledning

Hvad er en podcast
En podcast kan beskrives som er en metode til udgivelse af lyd- eller videofiler på internettet. Podcasting adskiller sig fra andre udgivelsesmetoder, da lyd- og videofilerne også stilles til rådighed via et RSS-feed og man kan derfor automatisk modtage lyd- eller videofilerne.

Podcasting er ofte en kombination af blogging og ’almindelige’ radioudsendelser, og beskrives som et ikke-kommercielt og demokratisk medium, da det er individuelle podcastere, virksomheder, institutioner og organisationer, der vælger at podcaste i lyd såvel som i video.

Man kan enten lytte til lydfilerne på sin computer eller overføre lydfilerne - manuelt eller automatisk - til en transportabel musikafspiller. På trods af navnet, kræver det ikke en musikafspiller af et bestemt fabrikat at kunne afspille podcasts. Det hyppigst anvendte format til podcasting er MP3, som de fleste musikafspilningsprogrammer understøtter.

DR har igennem de seneste år brugt podcast i stort omfang, og de er efterhånden blevet meget populære. Radio og tv-programmer omformes til podcasts, der kan abonneres via eller downloades på DR.dk/podcast.

Abonnér på en podcast
Ved hjælp af særlige programmer (såkaldte podcastklienter), kontrolleres lytterens RSS abonnementer efter forskellige regler og nyligt udgivne filer hentes automatisk. En af de mest kendte er uden tvivl iTunes, der også kan fungere som podcastklient.

Heldigvis kan Google Læser (Ting 4) godt håndtere podcast som RSS-feeds, så derfor bruger vi den igen her i 23 ting.

Vi gennemgik med Google Læser, hvordan du abbonnerer på andres blogs. Og du skal gøre noget tilsvarende, når du vil abonnere på en podcast.

Opgaver


- Find en podcast, som du vil abonnere på - se forslag til hjemmesider i vejledningen.

- Abonnér på podcasten og lyt til den på din computer, prøv også at overføre den til din mp3-afspiller.



Ting 11: Netlydbog
Vejledning

Netlydbog, er ligesom Netmusik, bibliotekernes netservice, hvor man kan låne lydbøger digitalt. Når man låner lydbogen, kan den afspilles i 30 dage, hvorefter den holder op med at fungere. I denne uge skal I prøve at downloade en lydbog (eller dele af den) og overføre til afspilleren.

Opgaver

  • Kig rundt på Netlydbog, find en lydbog, som du har lyst til at låne og download den til computer og MP3-afspiller.


Ekstra opgave : Overfør en mp3-lydbog på cd til din mp3-afspiller
Vejledning

Husk at dette kun er lovligt, hvis du selv har købt CD'en, dvs. du må ikke bruge én, som du har lånt.

Ingen kommentarer: